Det æstetiske kasseapparat

Jesper S. Pedersen opdaterede det fine, gamle “National”kasseapparat, som er udstillet i museets brugs fra Stadager sogn.

Han analyserede kasseapparatets funktion som optælling/afrapporteringsredskab, og arbejde undervejs med tre forskellige ideer til en opdatering af disse funktioner i det modernes butiksliv: det æstetiske kasseapparat, det diskrete og det hurtige. Ud over de basale funktioner som optælling af penge/varer og udskrivning af kvitteringer og håndteringen forskellige former for elektronisk og kontant betaliing, passer hver type til hver sit butiks/supermarkedsmiljø, og har derfor lidt forskellige funktion.

Han udvalgte det æstetiske kasseapparat som den endelige løsning til museets udstilling. Her er der i en leg med forskellige materialer og praktiske løsninger for digital betaling, bonudskrivning med videre taget højde for, at kasseapparatet skal have et smukt, moderne og appelerende udseende, som går godt i spænd med ekslusive typer af butikker som designforretninger, delikatessebutikker mv. 

No place to hide

Maria Tran Larsen har skabt et kampagneprogram, der skal sætte fokus på hjemløse og deres problemer. Udgangspunktet var standkisten, der gemmer på en families værdier gennem generationer.

Hun spekulerede på. hvilke problemer, som samfundet nu helst ser gemt væk og borte, f.eks. hjemløshed og hjemløse.

No place to hide består af både plakat, kampagnestrategi og en form for mobilt dække/læskur for hjemløse, der placeret centralt i byen skal være med til at gøre opmærksom på de hjemløse. De skal ikke gemmes væk, men netop synliggøres.

Kampagnen skal blandt andet bestå af en række plakater, der fortæller om forskellige hjemløse, og deres personlige historier. Kampagnen skal placeres ved centrale steder i byen (torve, cafeer, gågader) og opfordre folk til at give en hjemløs en kop kaffe for dermed at komme tættere på mennesket bag situationen.

At sprede lys

Lisa Trapp kastede sig over de kugler af glas, som hænger i museets knipleskole. Kuglerne er vandfyldte, og de kan sprede og forstørre lyset fra et simpelt tællelys. Det var nødvendigt, når man arbejde med så synskrævende et arbejde som fine kniplinger.

Lisa har ved at arbejde sig gennem forskellige former sat i forhold til lysspredning udviklet en væglampe, hvor formens små huller er med til at sprede lyset på en bestemt måde.

Det er tanken, at lampen kan laves af et plastmateriale og produceres i mange forskellige farver.

Livets Åg

Anna Hedvig Braat har skabet et stort “terapismykke”.

Hun tog udgangspunkt i et åg. Åget er et praktisk bæreredskab, der tillader en person at bære flere tunge ting ad gangen med skuldrene som bærepunkt.

Anna Hedvig har arbejdet med det, der overført kan kaldes for livets byrder: sygdom, død, tab - men også kærlighed, arbejde, børn og forhold. Alle bærer i større eller mindre balance både godt og skidt med sig.

Kuglerne i hendes endelige løsning repræsenterer forskellige livsbyrder, som fleksiblet kan placeres enten i eller ude af balance. Dermed opnår hendes store smykke en art terapeutisk funktion, hvor forskellige livselementer kan gennemtænkes og omarrangeres.

Sophisticat

Maria Buchmann har designet et sofistikeret cocktailsæt med flere elementer: en kort kjole, hætte/krave, en hat og dekorative pomponer.

Sættet har taget udgangspunkt i fortidige dragter, hvor især drapering og tilsløring/afsløring af kvindekroppen har været i fokus. Udgangspunktet for kjolen er netop folder og draperinger, som både afslører og tilslører.

Fat Madam Blue - en klassiker med bredere ende…

Kira Gottlieb har opdateret en af de bedst kendte danske klassikere, der findes: Kaffekanden Madam Blå.

Den nøgterne, blå kaffekanden blev produceret fra begyndelsen af 1900-tallet og årtier frem. Kanden af emaljeret jern var billig, praktisk og kunne fås i mange størrelser. Alle køkkener havde en Madam Blå. Den har opnået ikonagtig status som midtpunktet i Matador-Lauras køkken, og de fleste over 50 har hæftet nogle barndomsminder op på denne kande.

Kira har prøvet at arbejde sig ud af kandens ene, store problem som brugsgenstand: på grund af materialet, jern, bliver kaffen i kanden hurtigt kold og flad, hvis ikke man drikker den straks, eller lader kanden stå på varmen.

Hun har lavet en rund og humoristisk Madam Blå i et isolerende gummimateriale. Det dækker en kolbe, hvori kaffen kan brygges på stedet. Gummifrakken holder kaffen varm meget længe - og nutidskøkkenet har fået en humoristisk og dog genkendelig udgave af den gamle klassiker.

Living Unit - når der mangler plads

Simon Lyster Legald har ud fra et smukt dekoreret skab på museets gård fra Rømø arbejdet med ideen om det pladsbesparende, multifunktionelle miljø.

I et rum på 35 m2 har han i dobbelte vægge indarbejdet forskellige boligelementer, der efter behov kan trækkes ud, så rummet netop passer til enhver situation.

Møblerne er integreret i bygningen selv, og lavet i et meget enkelt design, så beboeren selv kan skabe sin stil ved at addere nips, billeder, bøger mv.

Living Unit er tænkt til kollegier og kollektiver, hvor der hovedsagligt bor unge og studerende. De flytter meget, og det gør det nemmere at flytte, hvis man ikke behøver at tage møbler med sig. Møblerne er dækket af solid og langtidsholdbar kevlar, som kan tåle noget.

Steldele til en barnedåb

Helene Søs Schjødts tog udgangspunkt i en barselspotte fra Fyn. Barselspotterne blev brugt af naboer og familie til at bringe mad til den fødende kvindes husholdning. Familien og tjenestefolk skulle jo stadig spise, selvom madmoder var sengeliggende.

Helene har udviklet flere dele til et kombinationsstel, hvor de eneklte dele har multifunktionel anvendelse. Ved at dekorere det enkle stel med symbolsk meningsfulde dekorationer, her “livets træ”, er det meningen, at stellet skal kunne markere vigtige overgange i livet, som f.eks. fødsel og barnedåb.

Hanegal

Ann Kirstine Riemann tog som den eneste udgangspunkt i et levende dyr - Frilandsmuseets farvestrålende og velgalende hane.

Hun har formgivet et vækkeur, som kan kodes ind til at følge den enkeltes personlige døgnrytme. Hanenes morgengal følger solens og årets rytme.

Mennesker har også en naturlig rytme i forhold til lys/mørke og nat/dag. Det er sundest, hvis man får lov til at følge sin naturlige rytme, selv om den kan komme på tværs af den moderne verdens krav om faste mødetider og effektivitet.

Vandrelæreren - et rum i bevægelse

Vandrelærere var dårligt betalte lærere, der i tyndt befolkede områder uden skoler drog rundt for at lære bøndernes børn de mest grundlæggende kundskaber indenfor stavning, læsning og regning.

Kristine Køster har med udgangspunkt i ideen om denne “mobile læring” skabt et fleksibelt kalsserum, hvor et oppusteligt gulv kan ændre rummet totalt. Det vil sige, at man kan sidde, rulle og lege på alternative måder, hvis det kan gavne indlæringen at bevæge sig anderledes. Efter skoletimerne kan klassen også ændres til en form for hoppebrog, så lokalet udnyttes som lege- eller aktivitetsrum.

Formmæssigt er puden/gulvet inspireret at isterningeposernes inddeling i små firkantede puder. Denne inddeling er grundlaget for gulvets konstruktion.